Hørt i kulissen

Det nye sort – sort er helt sort….
Vi optræder altid i stilfuldt sort. Og sort er helt sort ifølge uniforms-reglementet.
Det måtte Mette sande, da hun i Krakow en solbeskinnet, lun majaften i 2016 stillede op til koncert i bare tæer. Puh-ha og fy-da føj. En fra vores store fangruppe, der var med på rejsen, Kirsten Styrbæk, stillede straks sine sorte sokker til rådighed.
Mette siger selv:
– Jeg er ikke den allerbedste til det der med regler – lidt anarkist er man vel altid. Nå, egentlig var det ikke, fordi jeg ville være rebel. Jeg tænker simpelthen ikke i de baner. Meeen der er jo heldigvis flere, der er betydelig mere regelrette og kan hjælpe med at gøre opmærksom på fejl og mangler 😉
Hvorfor klassens uartige dreng ikke for længst er blevet kaldt til orden, skal vi ikke kunne sige. Måske drømmer han bare om en fin, hvid blondekrave.
Ole hvid 2Ole hvid 3

 

 

 

 

 

 

ole hvid 4-2

 

 

 

 

I gjorde det igen…
Eva Simonys lakoniske bemærkning efter hyggelig og stemningsfuld julesang i mørket på Torvet 19. december 2012:
– I gjorde det igen! Sang bedre, end I kan…
Det gør vi faktisk ret tit – ifølge Eva, altså…
Smukt!Ole julekoncert 2012 - lille

 

 

 

 

Rigsdansk, om jeg må be’ – tak…
Tenor Ole Kongsted og dirigentvikar/assistent lader sig ofte rive med, når han dirigerer koret.
Det gør han især, når vi synger hans korsatser og kompositioner. Og han er streng! Han bliver ved med at herse – ikke mindst vokaler – til den sidder lige i skabet.
Så kan han til gengæld også se vældig fornøjet ud, når det klinger smukt, og så er han ikke karrig med roserne.

Syng, smil og vær glad
Gunild lille - nyEfter en hyggelig og velbesøgt søndagsmatiné i Det Gamle Bibliotek 18. maj 2008 fortalte Gunild veloplagt om sangens glæder. Hun refererede bl.a. fra en artikel i Politiken, hvor man kunne læse, at sangere både er gladere, mere positive – og, at de lever længere. Det var ganske opløftende.

Britta Hällstig havde - som altid - koret i sin hule hånd, da Faaborg Bibliotek fyldte 100 år

Britta Hällstig havde – som altid – koret i sin hule hånd, da Faaborg Bibliotek fyldte 100 år

 

Kig op – og hold mund!
Da korsang i høj grad også er hygge, kan der indimellem på øveaftenerne være lige lidt rigeligt snak i geledderne, ligesom det kan knibe med at frigøre blikket fra noderne og kigge op på dirigenten.
Men én gang har vi dog fået ros for ikke at snakke så meget, som vi plejer. Det var i maj 2007, efter at vi havde været eksamenskor for Britta, der var til afsluttende korledereksamen på Det Fynske Musikkonservatorium.

Britta Hällstig valgte Faaborg Kor-Klang til sin dirigenteksamen - og hun fik et 11-tal.

Britta Hällstig valgte Faaborg Kor-Klang til sin dirigenteksamen – og hun fik et 11-tal. Maj 2007.

Efter at hendes eksaminator og lærer, Alice Granum, og censor havde voteret og givet hende et flot 11-tal, kom hun glad tilbage til koret med følgende meddelelse:

“I var bare gode! I hørte efter, kiggede på dirigenten, sang rent – og snakkede ikke helt så meget, som I plejer…”

Det allerførste, officielle billede af Faaborg Kor-Klang før debuten i Faaborg Kirke i påsken, 4. april 2004. Korleder Carl-Aage Eliasson står yderst til højre.

Det allerførste, officielle billede af Faaborg Kor-Klang før debuten i Faaborg Kirke i påsken, 4. april 2004. Korleder Carl-Aage Eliasson står yderst til højre.